Videnscenter
Ordbog om droneinspektion
Få korte forklaringer på fagudtryk om inspektion, billeder, 3D og droneflyvning.
Droneinspektion
Droneinspektion er indsamling af dokumentation om et område eller en konstruktion med en drone og dens kamera eller sensorer. På en bygning kan den bruges til billeder af tage og facader. Hvad der kan konkluderes, afhænger af metode, dækning og den faglige vurdering.
Læs mere →OrdbogVisuel inspektion
Visuel inspektion er undersøgelse af forhold, som kan ses direkte eller i billeder. Et foto kan vise en overfladeforandring, men dokumenterer ikke automatisk forhold inde i materialet. Resultatet bør beskrive både observation og begrænsninger.
Læs mere →OrdbogTaginspektion
Taginspektion er undersøgelse af et tags relevante flader og detaljer. Med drone kan synlige forhold dokumenteres uden, at fotografen står på taget. Fysisk undersøgelse kan stadig være nødvendig ved skjulte forhold eller behov for direkte målinger.
Læs mere →OrdbogFacadeinspektion
Facadeinspektion er undersøgelse af bygningens ydersider og deres detaljer. Billederne skal dække de relevante områder med passende vinkler. Fremspring og altaner kan skjule dele af facaden og kræve supplerende optagelser.
Læs mere →OrdbogSkadesregistrering
Skadesregistrering er systematisk dokumentation af observerede skader eller mulige skadesforhold. En registrering bør have placering, beskrivelse og en billedreference. Registreringen fastslår ikke nødvendigvis årsagen eller valget af reparation.
Læs mere →OrdbogTilstandsvurdering
Tilstandsvurdering er en faglig vurdering af en bygnings eller bygningsdels tilstand ud fra et passende undersøgelsesgrundlag. Dronebilleder kan indgå som dokumentation. En droneleverance er ikke automatisk en tilstandsvurdering eller en formel tilstandsrapport.
Læs mere →OrdbogSkadesgrad
Skadesgrad er en klassifikation af et registreret forhold efter en forklaret skala. Betydningen afhænger af den metode, som opgaven bruger. En skala med fem niveauer skal derfor ledsages af definitioner og oplysninger om vurderingsgrundlaget.
Læs mere →OrdbogVedligeholdelsesplan
En vedligeholdelsesplan beskriver relevante handlinger og opfølgning på bygningens vedligeholdelse. Inspektionsdata kan indgå som grundlag, men prioritering og valg af løsning kræver passende faglig vurdering. Planen bør vise ansvar og forbindelsen til dokumentationen.
Læs mere →OrdbogNDT
NDT betyder ikke-destruktiv prøvning: metoder, der undersøger materialer uden at ødelægge dem ved prøvningen. Ultralyd er et eksempel. En drone med almindeligt kamera udfører ikke automatisk alle former for NDT.
Læs mere →OrdbogRGB
RGB står for rød, grøn og blå og bruges om almindelige farvebilleder. Et RGB-kamera dokumenterer synlige overflader. Det må ikke forveksles med et termisk kamera, der registrerer infrarød stråling.
Læs mere →OrdbogTermografi
Termografi er registrering og analyse af temperaturmønstre med et infrarødt kamera. Metoden kan fremhæve afvigelser på overflader. Afvigelsens årsag skal fortolkes i sammenhæng med materialer, drift og optageforhold.
Læs mere →OrdbogRadiometrisk billede
Et radiometrisk billede indeholder måledata, som kan bruges til temperaturanalyse efter optagelsen. Temperaturberegningen afhænger af relevante indstillinger og måleforhold. Et eksportbillede med en termisk farveskala indeholder ikke nødvendigvis disse data.
Læs mere →OrdbogEmissivitet
Emissivitet beskriver en overflades evne til at udsende varmestråling i forhold til en idealiseret sort overflade ved samme temperatur. Den har betydning for termografisk temperaturberegning. Forskellige materialer og overflader kan kræve forskellige vurderinger.
Læs mere →OrdbogReflekteret temperatur
Reflekteret temperatur er et udtryk for den stråling fra omgivelserne, som en overflade reflekterer mod det termiske kamera. Det er ikke nødvendigvis overfladens egen temperatur. Refleksioner kan især gøre blanke overflader vanskelige at fortolke.
Læs mere →OrdbogKuldebro
En kuldebro er et område i en konstruktion, hvor varme transporteres lettere end gennem de omgivende dele. Termografi kan i egnede forhold vise temperaturmønstre, der giver anledning til nærmere undersøgelse. Et mønster alene fastslår ikke konstruktionens opbygning.
Læs mere →OrdbogGSD
GSD står for Ground Sampling Distance og beskriver afstanden på overfladen mellem nabopixels i billedet. En lavere GSD giver som udgangspunkt mere detaljeret gengivelse. GSD er ikke i sig selv et mål for modellens nøjagtighed eller sikker skadesidentifikation.
Læs mere →OrdbogBilledoverlap
Billedoverlap er den del af motivet, som går igen på flere billeder. Overlappet hjælper ved fotogrammetrisk rekonstruktion. Den nødvendige dækning afhænger af overflader, geometri og ønsket resultat; ét tal passer ikke til alle opgaver.
Læs mere →OrdbogNadir
Nadir bruges om kameraets retning lodret ned mod overfladen. Nadirbilleder kan give overblik over tage og terræn. De dokumenterer ikke automatisk lodrette facader eller skjulte undersider.
Læs mere →OrdbogSkråfoto
Et skråfoto er taget med kameraet vinklet i forhold til lodret ned. Det kan vise facader og sammenhængen mellem bygningsdele. Synlighed af en facade i et skråfoto betyder ikke nødvendigvis, at alle dens detaljer er dækket.
Læs mere →OrdbogGNSS
GNSS er fællesbetegnelsen for globale satellitnavigationssystemer, herunder GPS og Galileo. En drone kan bruge GNSS til positionering. Modtagelsen kan påvirkes af bygninger, afskærmning og refleksioner.
Læs mere →OrdbogRTK
RTK er en positioneringsmetode, der bruger korrektionsdata til at forbedre GNSS-positionen i realtid. Den kan give et bedre grundlag for placering af optagelser. Den færdige models kvalitet skal stadig vurderes særskilt.
Læs mere →OrdbogPPK
PPK er efterbehandling af GNSS-målinger med referenceoplysninger for at forbedre positioneringen. Korrektionsarbejdet udføres efter indsamlingen. Anvendeligheden afhænger af de registrerede data og referencegrundlaget.
Læs mere →OrdbogGCP
GCP betyder Ground Control Point: et indmålt punkt, der bruges til at forankre eller tilpasse en fotogrammetrisk model. Punktet skal kunne identificeres i billederne. GCP'er bruges som del af modellen og er derfor forskellige fra uafhængige kontrolpunkter.
Læs mere →OrdbogKontrolpunkt
Et kontrolpunkt er et indmålt referencepunkt, der bruges til at kontrollere modelresultatet uden at indgå i tilpasningen. Forskellen mellem model og reference bidrager til vurderingen af nøjagtigheden. Punktets egen måleusikkerhed har også betydning.
Læs mere →OrdbogAbsolut nøjagtighed
Absolut nøjagtighed beskriver, hvor godt data er placeret i forhold til en ekstern reference eller et koordinatsystem. Den er relevant, når modellen skal passe med andre geodata. Den skal vurderes på et passende kontrolgrundlag.
Læs mere →OrdbogRelativ nøjagtighed
Relativ nøjagtighed beskriver indbyrdes mål og placeringer i et datasæt. En model kan have gode indbyrdes mål, selvom hele modellen er forskudt i forhold til omgivelserne. Derfor skal relativ og absolut nøjagtighed holdes adskilt.
Læs mere →OrdbogKoordinatsystem
Et koordinatsystem angiver, hvordan positioner beskrives og knyttes til en reference. Ved målinger og kombination med andre data skal koordinat- og højdereference være kendt. Forskellige referencer kan give forskydninger, selv når filer ellers ser ens ud.
Læs mere →OrdbogFotogrammetri
Fotogrammetri er en metode til at udlede geometri fra billeder med fælles billedindhold. Den kan bruges til punktskyer, modeller og ortofotos. Resultatet afhænger af billedmaterialet og behandlingen.
Læs mere →OrdbogPunktsky
En punktsky er en samling punkter med positioner i tre dimensioner. Punkterne kan være beregnet fra billeder eller målt med eksempelvis LiDAR. Antallet af punkter dokumenterer ikke alene nøjagtigheden.
Læs mere →Ordbog3D-mesh
Et mesh er en overflademodel opbygget af sammenhængende flader, ofte trekanter. Modellen kan forsynes med billedtekstur. Udglatning og interpolation kan gøre visningen pæn uden at tilføre nye målinger.
Læs mere →OrdbogOrtofoto og ortomosaik
Et ortofoto er et geometrisk korrigeret billede, der kan bruges som kortlignende overblik. En ortomosaik samler flere korrigerede billeder til en sammenhængende billedflade. Muligheden for præcise mål afhænger af datagrundlag og kontrol, og et tagortofoto dokumenterer ikke automatisk facaderne.
Læs mere →Ordbog3D-model
En 3D-model er en digital repræsentation af geometri i tre dimensioner. Ved droneinspektion kan den give overblik og hjælpe med at placere observationer. Den indeholder ikke automatisk byggetekniske oplysninger eller fuld dokumentation af alle flader.
Læs mere →OrdbogDigital tvilling
En digital tvilling er en digital repræsentation, som forbindes med oplysninger om et fysisk objekt og kan opdateres efter et defineret formål. En enkelt 3D-optagelse er ikke automatisk en løbende opdateret digital tvilling. Sammenhængen med registreringer og historik skal etableres.
Læs mere →OrdbogMetadata
Metadata er oplysninger om en fil eller måling, eksempelvis dato, kamera og position. De kan hjælpe med at forstå og genfinde optagelser. Oplysninger kan gå tabt ved eksport, så relevant originalmateriale bør indgå i arbejdsgangen.
Læs mere →OrdbogGeoreferering
Georeferering knytter data til en geografisk reference. Det gør det muligt at placere en model eller billedflade i forhold til andre data. Georefereringens kvalitet afhænger af positionering og kontrol.
Læs mere →OrdbogLiDAR
LiDAR bruger laserbaserede afstandsmålinger til at beskrive omgivelsernes geometri. Metoden kan levere en punktsky og supplere billedbaseret dokumentation. LiDAR alene er ikke det samme som detaljerede farvebilleder af en skade.
Læs mere →OrdbogDroneoperatør
Droneoperatøren er personen eller organisationen med det overordnede ansvar for droneoperationen. Operatøren kan have en eller flere fjernpiloter tilknyttet. Rollen vedrører flyvningen og er ikke automatisk en byggeteknisk rådgiverrolle.
Læs mere →OrdbogFjernpilot
Fjernpiloten er personen, der fører dronen eller overvåger dens flyvning som ansvarlig pilot. Rollen kræver de relevante kompetencer til operationen. Flyvekompetence dokumenterer ikke alene evnen til at vurdere bygningsskader.
Læs mere →OrdbogVLOS
VLOS betyder flyvning inden for visuel synsvidde efter de gældende krav. Piloten skal kunne opretholde den nødvendige visuelle kontakt og håndtere flyvningen. Et livebillede på skærmen er ikke i sig selv VLOS.
Læs mere →OrdbogBVLOS
BVLOS betyder flyvning uden for visuel synsvidde. Det kræver et relevant operationelt grundlag og opfyldelse af de tilhørende betingelser. En bygning, der afskærmer dronen, kan have betydning for, om synsviddekravet er opfyldt.
Læs mere →OrdbogÅben kategori
Åben kategori er en kategori for droneoperationer, som kan gennemføres uden forudgående operationel tilladelse, når alle relevante betingelser er opfyldt. Kategoriens krav omfatter blandt andet drone og flyveforhold. Den er ikke en generel tilladelse til alle bygningsinspektioner.
Læs mere →OrdbogSpecifik kategori
Specifik kategori omfatter operationer, som kræver et andet grundlag end betingelserne i åben kategori. En opgave kan eksempelvis kræve operationel tilladelse eller en relevant standardscenarieprocedure. Grundlag og krav skal afklares for den konkrete flyvning.
Læs mere →OrdbogSTS
STS er et europæisk standardscenarie med fastlagte krav til en bestemt type droneoperation. Operatøren skal opfylde kravene og følge den relevante erklæringsprocedure. STS er ikke et generelt certifikat til enhver opgave.
Læs mere →OrdbogPDRA
PDRA er en på forhånd udarbejdet risikovurdering for en defineret type operation. Den kan indgå som grundlag ved ansøgning om operationel tilladelse. Den konkrete flyvning skal passe til vurderingens betingelser.
Læs mere →OrdbogSORA
SORA er en metode til risikovurdering af en droneoperation i specifik kategori. Den bruges til at undersøge risici og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. En SORA er ikke i sig selv en udstedt flyvetilladelse.
Læs mere →OrdbogDronezone
En dronezone er et geografisk område med særlige betingelser eller begrænsninger for droneflyvning. Zoner og midlertidige begrænsninger skal kontrolleres i de aktuelle officielle oplysninger. Ejerens samtykke ændrer ikke automatisk en zones krav.
Læs mere →OrdbogMålfasthed
Målfasthed beskriver, hvor pålideligt afstande, arealer og geometri i et datasæt svarer til de faktiske forhold. Kravet skal passe til den beslutning, materialet skal understøtte.
Læs mere →OrdbogCAD
CAD bruges til tekniske tegninger og geometriske modeller. Dronebaserede data kan levere et opdateret grundlag, som rådgivere kan tegne og projektere videre på.
Læs mere →OrdbogGIS
GIS samler, analyserer og viser data med geografisk placering. Ortofotos og registreringer kan indgå som lag sammen med andre oplysninger om et område eller en ejendomsportefølje.
Læs mere →OrdbogBIM
BIM er en struktureret digital beskrivelse af en bygning, hvor geometri forbindes med oplysninger om bygningsdele. Dronebaserede data kan være reference og dokumentation i en BIM-arbejdsgang.
Læs mere →OrdbogReality capture
Reality capture er digital registrering af en bygnings faktiske, synlige forhold med billeder eller scanning. Dronebaseret reality capture kan give et aktuelt dokumentationsgrundlag til FM, eksempelvis ved planlægning af vedligeholdelse eller opdatering af eksisterende bygningsmateriale.
Læs mere →OrdbogAs-is-dokumentation
As-is-dokumentation viser de registrerede forhold på optagetidspunktet. Dronebilleder og modeller kan supplere tegninger med den aktuelle situation. Dokumentationen omfatter de områder, som er dækket af optagelserne.
Læs mere →OrdbogDronebaseret bygningsopmåling
Dronebaseret bygningsopmåling bruger billeder eller sensorer til at beregne geometri og dimensioner. Til FM kan det eksempelvis være tagarealer eller udvalgte facadearealer. Måleformål og nødvendig nøjagtighed skal afklares før indsamlingen.
Læs mere →OrdbogTagareal fra dronedata
Dronedata kan bruges til at beregne tagarealer som grundlag for vedligeholdelse og tilbud. Det skal fremgå, om resultatet er et vandret projiceret areal eller det faktiske areal på skrå tagflader. De to arealer kan være forskellige.
Læs mere →OrdbogFacadeortofoto
Et facadeortofoto er en geometrisk korrigeret billedvisning af en facade. Det kan bruges som oversigt til registreringer og kommunikation med rådgivere. Fremspring og dybe bygningsdele kan kræve supplerende billeder.
Læs mere →OrdbogInspektionsopløsning
Inspektionsopløsning beskriver det detaljeniveau, der er nødvendigt for at dokumentere de forhold, opgaven handler om. Et generelt tagoverblik kræver andre optagelser end undersøgelse af små samlinger. Kameraets megapixelantal er ikke alene et mål for leverancens anvendelighed.
Læs mere →OrdbogMålfast dokumentation
Målfast dokumentation har et geometrisk grundlag, som gør det muligt at foretage mål med en kendt kvalitet. Et almindeligt dronefoto er ikke automatisk målfast. FM bør afklare, hvilke mål leverancen understøtter, og hvordan kvaliteten dokumenteres.
Læs mere →OrdbogGeometrisk opløsning
Geometrisk opløsning beskriver, hvor detaljeret en models form gengives. En model kan se skarp ud på grund af billedteksturen uden at have tilsvarende detaljeret geometri. Det har betydning, når modellen skal bruges til målinger.
Læs mere →OrdbogBilledtekstur
Billedtekstur er de fotografiske billeder, som lægges på en 3D-models overflade. Den gør modellen lettere at genkende og navigere i. Små detaljer kan være tydeligere i originalbillederne end i modellens tekstur.
Læs mere →OrdbogOriginalbilleder
Originalbilleder er optagelserne fra kameraet før efterfølgende eksport og præsentation. De kan indeholde detaljer og metadata, som ikke følger med screenshots eller komprimerede visninger. Afklar, om originalbilleder indgår i afleveringen.
Læs mere →OrdbogGeotaggede billeder
Geotaggede billeder indeholder oplysninger om optagelsens geografiske position. Positionen beskriver normalt kameraets placering, ikke automatisk placeringen af en skade i billedet. Genfinding af observationer kræver derfor yderligere referencer.
Læs mere →OrdbogBilledbaseret skadeskort
Et billedbaseret skadeskort samler registreringer på en billedoversigt over eksempelvis et tag eller en facade. Det forbinder observationernes placering med nærbilleder og beskrivelser. Det kan bruges som arbejdsgrundlag i dialogen med rådgivere og entreprenører.
Læs mere →OrdbogPositionsbestemt observation
En positionsbestemt observation er knyttet til et bestemt område på bygningen, eksempelvis i et ortofoto eller en 3D-model. Det gør registreringen lettere at genfinde. Præcisionen afhænger af metoden og det anvendte datagrundlag.
Læs mere →OrdbogDatafangst og faglig analyse
Datafangst er indsamlingen af billeder og målinger. Faglig analyse er fortolkningen af materialet i forhold til bygningen og opgavens formål. Et tilbud bør vise, om begge dele indgår, og hvem der udfører vurderingen.
Læs mere →OrdbogLeverancespecifikation
En leverancespecifikation beskriver, hvad kunden modtager: eksempelvis billeder, rapport, model, filformater og adgang til data. Den bør også angive dækning og relevante kvalitetskrav. Det gør tilbud lettere at sammenligne.
Læs mere →OrdbogAcceptkriterier for dronedata
Acceptkriterier beskriver, hvad leverancen skal opfylde for at kunne bruges til det aftalte formål. Det kan være bestemte bygningsdele, billeddetaljer, målekvalitet eller filformater. Kriterierne bør aftales før optagelsen.
Læs mere →OrdbogDatakomplethed
Datakomplethed beskriver, om de aftalte områder og oplysninger er med i leverancen. En visuelt sammenhængende model kan stadig mangle nødvendige inspektionsdetaljer. Manglende eller utilstrækkeligt dokumenterede områder bør fremgå.
Læs mere →OrdbogDataaktualitet
Dataaktualitet handler om, hvor godt dokumentationen repræsenterer bygningens nuværende forhold. Optagedato og efterfølgende ændringer er afgørende. Ældre data kan være værdifulde som historik uden at være et aktuelt beslutningsgrundlag.
Læs mere →OrdbogGentagelig dataindsamling
Gentagelig dataindsamling tilrettelægges, så senere optagelser kan sammenlignes med tidligere materiale. Det kræver passende dækning, referencer og dokumentation af optageforhold. Samme flyverute alene sikrer ikke sammenlignelige resultater.
Læs mere →OrdbogÆndringsanalyse
Ændringsanalyse undersøger forskelle mellem datasæt fra forskellige tidspunkter. Den kan bruges til opfølgning på synlige forhold eller geometriske ændringer. Forskelle i lys, optagelser og måleusikkerhed skal indgå i vurderingen.
Læs mere →OrdbogScan-to-BIM
Scan-to-BIM er en proces, hvor indsamlet geometri bruges som grundlag for en BIM-model. En dronebaseret punktsky eller 3D-model er ikke automatisk BIM. Modellering, objektstruktur og nødvendige egenskaber er særskilte dele af leverancen.
Læs mere →OrdbogBIM og dronedata
BIM beskriver bygningsobjekter og tilknyttede informationer, mens dronedata registrerer synlige forhold på et tidspunkt. De kan supplere hinanden ved at forbinde eksisterende bygningsinformation med aktuelle billeder og geometri.
Læs mere →OrdbogIFC
IFC er et åbent format til udveksling af BIM-information mellem systemer. En droneleverance kan ikke nødvendigvis afleveres meningsfuldt som IFC uden yderligere modellering. Afklar, hvilke objekter og informationer modtageren har brug for.
Læs mere →OrdbogE57
E57 er et format til udveksling af punktskyer og tilhørende oplysninger. Det kan være relevant, når dronedata skal bruges i rådgiverens eller kundens software. Understøttelse og nødvendige oplysninger bør afklares med modtageren.
Læs mere →OrdbogLAS og LAZ
LAS og LAZ er formater til punktskydata; LAZ er en komprimeret variant. De kan være relevante ved overdragelse til geodata- og opmålingssoftware. Koordinatsystem og øvrige kvalitetsoplysninger skal følge med leverancen.
Læs mere →OrdbogÅbne dataformater
Åbne dataformater gør det muligt at udveksle data på tværs af systemer efter en tilgængelig specifikation. De kan understøtte videre anvendelse og leverandørskifte. Formatet skal stadig passe til kundens software og arbejdsopgave.
Læs mere →OrdbogDataeksport
Dataeksport er udlevering af materiale fra en platform til filer eller et andet system. Afklar, hvilke billeder, modeller, registreringer og metadata der kan eksporteres. Adgang til en onlinevisning er ikke nødvendigvis det samme som adgang til de underliggende data.
Læs mere →OrdbogCAFM
CAFM er software til at understøtte facility management, eksempelvis bygninger, arealer og vedligeholdelse. Dronedata kan indgå som dokumentation. Sammenkobling kræver en aftalt struktur for filer, lokationer og registreringer.
Læs mere →OrdbogCMMS
CMMS er et system til styring af vedligeholdelsesopgaver, anlæg og historik. Observationer fra droneinspektion kan bruges som dokumentation for en arbejdsordre. Overførsel kan være manuel eller ske via en konkret integration.
Læs mere →OrdbogAsset-ID
Et asset-ID er en entydig reference til et aktiv eller en bygningsdel i kundens system. Hvis droneobservationer knyttes til eksisterende asset-ID’er, bliver materialet lettere at bruge i driften. Sammenkoblingen skal aftales og udføres.
Læs mere →OrdbogLokationsstruktur
Lokationsstruktur er den måde, ejendomme, bygninger og områder organiseres på i dokumentationen. En ensartet struktur hjælper FM med at finde data og sammenholde opgaver på tværs af porteføljen.
Læs mere →OrdbogPorteføljeoverblik med dronedata
Et porteføljeoverblik samler dokumentation fra flere ejendomme. Via Siteviewer.dk kan kunden få overblik over lokationer og finde de tilgængelige data på den enkelte bygning i en kundeportal.
Læs mere →OrdbogGaussian Splatting
En metode, der omsætter mange overlappende billeder til en navigerbar og fotorealistisk 3D-scene.
Læs mere →Ingen begreber matcher din søgning.
Næste skridt
Få en vurdering af jeres bygning.
Fortæl kort om ejendommen og beslutningen, I står overfor. Så vender vi tilbage med et forslag til omfang og leverance.
Eller ring på 50 50 31 30